Vi har mange ulike lommetørklær i samlingen vår, men bare ett som hevdes å ha helbredende evner. Det har reist hele veien fra USA til Arendal, før giveren gav lommetørkleet til museet i 1889. Giveren fikk det av en bekjent, som fikk lommetørkleet «indvidet» av «The Great Healer» Francis Schlatter i Denver, Colorado.
«Ingen Skildring af Livet i Amerika i det Herrens Aar 1895 vilde være fulstændig, naar man ikke omtalte Francis Schlatter, vidunderdoktoren i Colorado». Disse store ord leser vi i flere norske aviser i 1886, som alle siterer den engelske avisen The Daily Chronicle. Men hva gjorde denne Schlatter til et så stort fenomen?
Schlatter ble født 29. april 1856 i landsbyen Ebersheim, Bas-Rhin i Alsace. 28 år gammel emigrerte han til USA, hvor han etter hvert havnet i Denver, Colorado, hvor han jobbet som skomaker. Etter sigende var det her han fikk en åpenbaring der Gud kommanderte han til å selge sin forretning, gi alle pengene til de fattige og ellers bruke tiden sin på å helbrede syke. Han gjorde så, og begynte på en toårig vandring som til slutt tok han gjennom Mojaveørkenen. Han kom ut på andre siden som en Jesuslignende skikkelse med langt, mørkt hår, skjegg og sine berømte helbredende evner. I 1895 var han en måneds tid i Albuquerque, hvor det hevdes at han helbredet hundrevis av syke og funksjonshemmede, kun ved håndspåleggelse. Da han så dro tilbake til Denver, var det som en berømt mann. I månedene fremover dro titusener av mennesker til den lille byen for å bli helbredet av «the Great Healer».
Den danske forfatteren og journalisten Henrik Cavling utgav i 1897 reiseskildringen «Fra Amerika», der han viet et lite kapittel kalt «Jesus» til sine opplevelser av fenomenet Schlatter i Denver:
«PST! Jeg kører Dem til Vorherre for en halv Dollar!» «Denne vej til Jesus!» «Første vogn til Frelseren, første Vogn!» – Disse Raab lød imod mig, da jeg steg af på Banegaarden i Denver, den bekendte By i Sølvstaten Colorado. Et Øjeblik efter sad jeg i en Cab der i skarpt Trav førte mig til Nord-Denver, hvor jeg skulde sé den besynderlige Mand, der havde sat hele Amerika i Bevægelse».
Selv om Schlatter visstnok aldri tok imot gaver eller penger for sine helbredelser, var det mange andre i Denver som tjente gode penger på han. Titusener av folk skulle overnatte, spise og fraktes inn, rundt og ut av byen. Cavling skrev at togselskaper reklamerte med «Hurtigtog til Jesus», og butikker solgte godt av suvenirer og bilder relatert til Schlatter, deriblant lommetørklær. Om vårt lommetørkle faktisk har vært i Schlatters hender, er det sannsynlig at det ble kjøpt i en slik type suvenirbutikk på forhånd.
Schlatter stod i en hage hvor han tok imot tilreisende i en jevn strøm gjennom hele dagen. Cavling skriver at Schlatter tok imot 600-1000 mennesker om dagen, gjennomsnittlig 2-3 per minutt, og forteller om opplevelsen av å se helbrederen:
Endelig holdt vi foran Alderman Fox’ Gaard, et toetages rødt Hus, der var omgivet af en have. Inderst i denne, mellem to Platantræer, saa jeg Frelseren rage op over Mængden. Hans mægtige seks Fod høje Skikkelse med det lange bølgende Haar omkring et regelmæssigt Ansigt, behersket af store udtrykksfulde Øjne, gjorde unægtelig et gribende Indtryk. Foran ham stod og laa der 6-700 Syge i en Række, der fra Haven snoede sig ud på Gaaden.
(…)
Langsomt rykkede de Syge nærmere, Troende og Tvilvende, alle i nervøs Forventning, de fleste dog med Tillid og Fortrøstning skuende opad mod den mægtige skikkelse med det fromme ansikt. Saa slæbte de sig hen imod ham, og med opløftet Blik foretog han Haandspaalæggelsen, idet han med Inderlighed framsagde en Bøn. Og nu saa man det Vidunderlige: Sammenkrøbne skikkelser rettede sig, Gigtsvage kastede deres Krykker, og Dødssyge fyldes pludselig af Haab og Kraft.
Slik gikk månedene i Denver, før plutselig en dag Schlatter var sporløst forsvunnet. Han etterlot seg en kort beskjed: Oppdraget var over. Det er usikkert hva som skjedde med han etter det, noen mener han levde i skjul – andre tror han døde kort tid etter og ble begravet i ørkenen. Uansett endelikt, så har vi bevart ett spor etter ham her på KUBEN.
Kilder:
Aviser: Agder 1896.01.17, Christianssands Tidende 1896.01.03, Tromsø Stiftstidende 1896.01.12, Trondhjems Adresseavis 1896.01.04.
Cavling, Henrik: »Fra Amerika». Utg. Gyldendal. Kjøbenhavn. 1897
